Sådan håndterer du som køretøjsejer en skadesag

På denne side finder du instruktioner til dig som køretøjsejer, hvis der opstår en skade

Skade på dit køretøj? Gør sådan her!

Vi yder vores bedste for at gøre en skadesag med os så let som muligt for dig. På denne side finder du oplysninger om, hvordan du som køretøjsejer skal gå videre i tilfælde af en skade.

Trin 1: Log ind for at læse vilkårene og omfanget

Før du afleverer din bil på et værksted, er det en god ide at kontrollere, om du har en gyldig garanti eller forsikring hos os, og hvad dens vilkår og omfang er. Hvis du ser, at skaden ikke er dækket, behøver du ikke oprette en skadesag, men kan i stedet gå direkte til værkstedet for hurtigere hjælp.
Du kan finde alle oplysningerne ved at logge ind med dit brugernavn og din adgangskode.

Trin 2: Kontakt AutoConcept

Ring eller udfyld nedenstående formular, og fortæl os om skaden på dit køretøj.
Telefon: 89 88 22 71 (vi har åbent hverdage 08:30-17:00)

Trin 3: På værkstedet

Vores mål er at levere en hurtig skadeservice. Vores skadeteknikere håndterer sagen sammen med værkstedet, så du behøver ikke at formidle information mellem parterne. Når sagen er afsluttet, modtager værkstedet et skriftligt svar fra os, som de underretter dig om.

Hvis du har spørgsmål før, under eller efter reparation, er du velkommen til at kontakte os.

Skade i udlandet

Vores produkter er også gyldige i udlandet, hvis du er på ferie i EU, EØS, Storbritannien og Schweiz (maksimalt 90 dage). Hvis der opstår en skade i udlandet, skal du besøge det nærmeste værksted for fejlfinding.
Selv i tilfælde af skader i udlandet er det vigtigt, at værkstedet udfylder en skadesanmeldelse til os, inden reparationen begynder.
Hvis værkstedet ikke kan fakturere os i tilfælde af en godkendt skade, skal du selv betale for reparationen. Så sender du kvittering og kontonummer til os, og får beløbet refunderet efterfølgende.

Jeg har ikke mulighed for at kontakte AutoConcept før jeg tager køretøjet

til et værksted.

 

Hvis du ikke har mulighed for at kontakte AutoConcept før du tager køretøjet til et værksted anbefaler vi, at du henvender dig til at værksted tilsluttet DriveClever.


OBS – Informer værkstedet om din garanti / forsikring inden reparationen udføres.

Generelt

Vores produkter dækker pludselige og uforudsete skader, hvor funktionen er bortfaldet på de komponenter, der er nævnt i certifikatet.
Reparation refunderes kun for godkendte skader.

Forudsætninger

  • Produkterne gælder ikke for defekter, der var på køretøjet på eller før tidspunktet for indgåelse af aftalen (originale defekter).
  • For at din forsikring skal gælde, skal de af fabrikken fastsatte serviceintervaller og specifikationer for køretøjet følges.
  • Vi skal godkende skaden, før værkstedet påbegynder reparation.

Vigtige undtagelser

  • Kompenserer ikke for skader forårsaget af slid.
  • Dækker ikke højt olieforbrug
  • Erstatter ikke dele, der normalt er inkluderet i køretøjets vedligeholdelsesservice.
  • Følgeskader på en komponent, der ikke er dækket, og/eller følgeskader forårsaget af en komponent, der ikke er dækket, erstattes ikke.
BEMÆRK! Log ind på "Mine sider" for at se de fulde vilkår.

 

 

Erfaringer fra køretøjsejere, der har haft en skadesag hos os